Udvidet Fødselsforberedelse på Bornholm

Få den ‘Bedst Mulige Fødsel’ – med fødselsforberedelse på Bornholm

Er du klar til at møde fødslen med selvsikkerhed og ro? Jeg er her for at hjælpe dig og din partner med at forberede jer til denne vidunderlige rejse. Gennem udvidet fødselsforberedelse får du viden, praktiske øvelser og redskaber, der kan styrke din fødepower og give dig en følelse af kontrol og ro.

En god fødselsoplevelse starter med tryghed

Bliv klar til at møde din fødsel med selvsikkerhed

Fødslen er en af livets mest transformative oplevelser, og en god forberedelse kan gøre en stor forskel for, hvordan du møder den – både fysisk og mentalt. Fødselsforberedelse handler ikke kun om at lære vejrtrækningsteknikker og fødestillinger, men også om at opbygge tillid til din krop, forstå fødslens rytme og finde de redskaber, der kan støtte dig gennem processen.

Jeg er her for at hjælpe dig og din partner med at forberede jer til denne vidunderlige rejse. Gennem fødselsforberedelsen “Bedst mulig fødsel” får du viden, praktiske øvelser og redskaber, der kan styrke din fødepower og give dig en følelse af kontrol og ro. En god fødselsoplevelse starter med tryghed, tillid og de rette værktøjer – og det er præcis dét, fødselsforberedelsen handler om.

Fødselsforberedelse på Bornholm
Modul 1

Fødehormonet & fødselsbrevet

Vi starter med at forstå den indre kraft i fødslen. Du lærer om fødselsmekanismerne, herunder hvordan hormoner og nervesystemet spiller en central rolle. Vi ser på, hvordan fødslen sker i kroppen, og hvordan forskellige faktorer kan hjælpe eller bremse fødselsprocessen. Jeg introducerer dig til fødselsbrevet – din personlige plan for fødslen, der hjælper dig med at tage stilling til, hvad du ønsker under fødslen.

Modul 2

Fødslens forløb – fødslens typiske faser

Her gennemgår vi, hvordan fødslen typisk forløber, hvad der sker i kroppen, og hvilke faser du kan forvente. Vi taler om, hvornår det er tid til at kontakte jordemoderen, og hvordan du bedst understøtter din krop gennem fødselsarbejdet. Vi afprøver fødestillinger og bevægelser, som hjælper dig med at føle dig i kontrol og få mest muligt ud af kroppens naturlige flow.

Modul 3

Partnerforberedelse – Den vigtige støtte

Partneren spiller en vigtig rolle under fødslen og har stor indflydelse på, hvordan den fødende oplever processen. På dette modul får din partner konkrete værktøjer og teknikker til at støtte dig på bedst mulige måde. Vi lærer bl.a. om rebozo-massage, som kan være lindrende både under graviditeten og fødslen, og hvordan man håndterer veer og smerte, både naturligt og medicinsk. Vi taler også om, hvordan man mestrer kontrol og lindring mellem veerne.

Modul 4

Fødslen, igangsættelse & amning

Fødselen slutter ikke, når baby er født. Vi gennemgår, hvad der sker lige efter fødslen – fødsel af moderkagen, navlesnor, amning og de vigtige første par timer med din baby. Hvad skal du være opmærksom på, og hvad kan du selv gøre for at få en god start på amningen? Vi taler også om, hvad der sker hvis fødslen bliver igangsat medicinsk og hvad du kan gøre for at komme godt igennem de første uger efter fødslen

Modul 5

Fødslens Forløb

Efter fødslen: vi aftaler en dag efter alle har født. Vi har lært hinanden at kende mens babyerne endnu lå i maven og har delt tanker, frygt og glæder. Nu skal vi mødes og se de små der lå derinde og høre hvordan fødslerne gik. Som med alle andre af livets store begivenheder, er det meget givtigt at få delt ens oplevelse, især med nogle man føler sig trygge ved og som forstår ens situation og følelser. Hvordan er det at være blevet mor, måske for første gang eller også er der ældre søskende du også skal tage dig af.

Babybæring – hvilke fordele er der, hvad skal du være opmærksom på og hvordan kommer du igang. Hav gerne et bæreredskab med, så kan vi øve. Hvordan kan du afhjælpe problemer med ondt i maven hos baby, søvnproblemer og forkølelse med akupressur (tryk og massage på forskellige steder på kroppen)

Tag imod dit barn på den bedst mulige måde

Fødselsforberedelse på hold

Uanset om du venter dit første barn eller har født før, kan fødselsforberedelse hjælpe dig med at føle dig mere tryg, styrket og klar til at tage imod dit barn på den bedst mulige måde. Det kan også give din partner en vigtig rolle, så I sammen kan skabe et roligt og støttende føderum. En god fødselsoplevelse starter med tryghed, tillid og de rette værktøjer – og det er præcis dét, fødselsforberedelsen handler om.

Priser og detaljer:
  • 4 gange á 2 timer før fødslen
  • 1 gang á 2 timer efter fødslen

Din Pris: 2.100 kr.

(Og derudover får du 10% rabat på andre enkeltbehandlinger som f.eks. rebozo, fødselsmodning eller lukning. Er du mere til 1:1 fødselsforberedelse med 100% fokus på dig – så læs mere om Tryghedspakken her)

Vi er så glade for at vi valgte Christines fødselsforberedelse

“Min mand og jeg gik til fødselsforberedelse på Bornholm hos Christine et par måneder inden fødselen af vores søn. Christine er en kompetent underviser og en skøn, hjertevarm person, der skaber et rum, hvor man trygt kan spørge og dele med de andre deltagere. Det har været meget lærerigt og givende, og det bedste vi tog med os var, at jeg og min mand var et team, der skulle bringe vores barn til verden sammen. “

– frieda linn frederiksen

Er du klar til at komme i gang?

Er du klar til at føle dig tryg og forberedt på fødslen? Book din plads på holdet og lad os sammen arbejde hen imod en fødselsoplevelse, hvor du føler dig styrket, tryg og i kontrol. Jeg ser frem til at dele denne rejse med dig.